Vild med uvilje Sofies brutale have

Kapitel 8

Baljernes æra

Jeg har kaldt kapitlet zinkbaljernes æra, men det er næsten for pænt.

Sandheden er mere sort murerbalje end zink med patina.

Baljerne har levet en kummerlig tilværelse gennem årene. Mange af dem har ikke været gamle zinkfund med smuk patina. De har været sorte murerbaljer, købt fordi de var billige, store og kunne holde jord. Hullerne blev boret med det bor, der nu lige var ved hånden. Ikke nødvendigvis det rigtige bor. Bare det bor, der fandtes.

Det er en vigtig rettelse.

For det siger mere om haven end en pæn fortælling om zink.

Der var også den anden type balje: den man fandt senere.

En sort murerbalje med ukrudtsrester i bunden, der havde stået og marineret i regnvand, fordi det selvfølgelig lige var en af dem uden huller. Ikke plantebeholder. Ikke kompostsystem. Bare vådt ukrudt, mørkt vand og en lugt, man kun opdager, når man kommer for tæt på.

Stanken kommer først, når man rører ved baljen. Man vipper den lidt, ser den mørke væske bevæge sig mellem ukrudtsresterne og bander lavmælt. Så er det også havearbejde.

Sofie havde puttet ukrudtet i den, fordi baljen stod der. Det er en forståelig beslutning i øjeblikket. Det er også sådan man senere står med vådt ukrudt og en lugt, der burde have været undgået.

Der er to løsninger. Hæld det i komposten uden at gøre for meget ud af det. Eller vend baljen på hovedet et sted, hvor den kan stå og tørre ud, indtil den igen bare er en balje.

Sofie har blik for den slags.

Hun kan se, hvornår en beholder kan bruges, også hvis den ikke er charmerende endnu. En sort balje med huller i bunden er ikke romantisk. Men med jord, planter og den rigtige placering kan den blive en del af haven alligevel. Ikke fordi den er smuk i sig selv, men fordi den gør noget muligt.

Madam Blå hører til samme familie i haven.

Det blå emalje har noget hjemligt i sig, men også noget robust. Sat forkert bliver det bare retro. Sat rigtigt bliver det en lille markering af, at haven ikke prøver at være ny.

Søjlekaktus med vilje til at leve. Rest-afskæringer, nul opmærksomhed og alligevel videre.
Søjlekaktus med vilje til at leve. Rest-afskæringer, nul opmærksomhed og alligevel videre.

Det er vigtigt, at genbrug ikke bare bliver skrammel med god samvittighed. Haven skal ikke være en losseplads med planter. Den skal have retning.

Det rå virker, når der er en tanke bag. Ikke nødvendigvis en stor plan. Bare en fornemmelse for balance, gentagelse og brug.

Hvorfor beholdere virker

Beholdere er gode i en have, der stadig er under opbygning.

De giver hurtige, afgrænsede steder. Man kan plante noget nu, selv om bedet ikke er klar. Man kan teste farver, højder og placeringer. Man kan få blomster ind i et område, der ellers stadig ligner arbejde.

Det passer til utålmodige havemennesker.

Det passer også til en have, hvor ikke alt skal være fastlåst. En balje kan flyttes. Ikke altid nemt, for jord vejer mere end ens optimisme, men dog mere end et bed.

Det praktiske

Hvis du planter i murerbaljer, zinkbaljer eller andre beholdere, så tænk på:

  • dræn
  • vand
  • vægt
  • sol
  • frost
  • jordvolumen
  • om beholderen kan tåle at blive våd længe

Det lyder kedeligt, men det er her forskellen ligger mellem en beholder der virker og en beholder der langsomt ødelægger det, man plantede i den.

Hul i bunden er ofte nødvendigt. Et lag dræn kan hjælpe, men det erstatter ikke en vej ud for vandet. Store beholdere tørrer langsommere ud end små, men de bliver også tunge. Små beholdere er nemme at placere og nemme at glemme.

Hvis man borer med forhåndenværende bor, så bor flere huller end man tror. Det bliver sjældent elegant, men det skal først og fremmest virke.

Og hvis baljen ikke har huller, så brug den ikke som midlertidig ukrudtsstation. Midlertidigt ukrudt plus regnvand begynder hurtigt at lugte.

Blomster uden nuttethed

Sofie elsker blomster, men haven skulle aldrig være florlet.

Blomsterne måtte gerne stå i noget med kant. Noget gammelt. Noget brugt. Noget der gav modstand. Det gjorde dem ikke mindre smukke. Tværtimod.

Det fine bliver stærkere, når det ikke står alene.

En blød plante i en rå beholder. En klar farve mod sort plast, slidt metal eller blå emalje. En fin blomst ved siden af noget, der ikke prøver at være fint.

Det er den brutale have i miniature. Ikke grim. Bare brugbar.